Om PARTNER Advokater

 

Vi tror på, at de bedste løsninger skabes, når fornuft, følelser og jura er med i løsningen. Derfor hjælper vi vores kunder til at afveje deres situation eller udfordring under hensyn til alle tre dele.

Drivkræfterne hos os er vores faglighed og den værdi, vi kan tilføre vores kunder.

Vi tror på, at kunder er mennesker og/eller virksomheder, og ikke bare sagsnumre. Derfor er vores fornemmeste opgave at spørge så meget ind til en sag, at vi er sikre på at nå hele vejen rundt. Vi vil finde den bedste løsning for dig som kunde.    

Hos PARTNER Advokater vil vi helst løse problemer inden de opstår – men når de opstår, så får vi dem også løst.

Vi tror på, at løsningerne findes i et samarbejde mellem kunde og advokat. Derfor er det også vigtigt, at vi har de samme værdier. Hvis ikke vi har fælles værdier, bør du vælge en anden advokat.

Som kunde får du assistance af kompetente og engagerede medarbejdere, som hver har deres specialer og erfaringer. Når du møder os hos PARTNER Advokater, bliver du altid mødt med et smil.

Vi er 11 medarbejdere, og heraf er de 5 advokater.
 

Vi påtager os samfundsansvar og arbejder frivilligt

Vi mener, at titlen som advokat forpligter. Derfor sætter vi tid af til at arbejde frivilligt med samfundsansvar.  Vi engagerer os hver især i vores lokalsamfund. Vi opfordrer også medarbejderne hos PARTNER Advokater til at engagere sig og påtage sig samfundsansvar. De får arbejdstid stillet til rådighed til disse opgaver.     
 
Det betyder også, at vi hos PARTNER Advokater yder offentlig retshjælp. Det foregår pr. telefon og mail via vores kontaktmail samt i advokatvagten i Køge og advokatvagten i Ringsted, hvor vi påtager sager under fri proces.

Vi arbejder desuden som ulønnede bestyrelsesmedlemmer i flere lokale foreninger inden for kunst, idræt og kultur. Vi holder gratis kurser og foredrag om forskellige juridiske emner, herunder for førstegangsforældre i konceptet ” Hånd i hånd” i Køge Kommune samt ”En god start som familie” i Solrød Kommune. Derudover yder vi juridisk rådgivning under Maryfondens projekt ” Råd til Livet”.


Vi er med i advokatsammenslutningerne

Advokaterne hos PARTNER Advokater er medlemmer af Danske Advokater og Advokatsamfundet.

 

Derudover er advokaterne – afhængigt af deres speciale – også medlemmer af Danske Familieadvokater, Danske Arveretsadvokater, Danske Bestyrelsesadvokater, Danske Mediatoradvokater og Netværk for Entrepriseadvokater. Det sikrer dig som kunde, at vi altid er opdaterede inden for vores specialer.

 

Kontakt os i PARTNER Advokater, hvis du mener vi kan hjælpe dig.