Tillykke til Birgit Thrusholm

06-03-2017

Tillykke til Birgit Thrusholm

I dag fylder advokat og partner Birgit Thrusholm 50 år.

Birgit har specialiseret sig i ægteskabs- og forældremyndighedssager, og har beskæftiget sig med området i 16 år. Birgit beskæftiger sig ikke kun med juraen, som advokat, men bl.a. også som retsmægler. Birgit er udnævnt retsmægler ved Retten i Roskilde og Østre Landsret, og har 9 års erfaring på dette område. Ved siden af sit arbejde som advokat, er hun også bestyrelsesmedlem hos Danske Familieadvokater og KØS (Køge Skitsesamling).

Hos Partner Advokater anser vi alle Birgit som en utrolig dygtig og dedikeret advokat, som altid sætter sine kunder i fokus. Hun er utrolig opmærksom og forstående, hvilket har en stor betydning, da hun ofte beskæftiger sig med følsomme sager.

Birgits højre hånd er hendes sekretær Anne-Mette Petersen, som siger følgende om sit samarbejde med Birgit: ”Jeg har arbejdet sammen med Birgit i 16 år, og det har altid været en fornøjelse at gå på arbejde. Vi har et super godt samarbejde, da vi efter så mange år sammen kender hinandens styrker og svagheder, og derfor er vi heller aldrig i tvivl om, hvem som gør hvad”.

Birgit blev partner i Partner Advokater i 2004, og deler partnerskabet med advokat Steen Witthøfft. Steen siger følgende om Birgit: ”Birgit er jeg glad for som partner. Særligt fordi vi har de samme værdier. Birgit er vellidt hos kunderne, og har den egenskab, at hun magter at være seriøs – og samtidig have en stor humor på det rette sted”.

Alle os medarbejdere ønsker Birgit et kæmpe tillykke med fødselsdagen. Vi glæder os til at fejre hende d. 24. marts, hvor vi er blevet inviteret på middag og efterfølgende i teateret.