Tag stilling til fordeling af din formue

Det er svært at gøre op med, hvad der skal ske med ens aktiver efter man går bort. Dog anbefaler advokat Birgit Thrusholm, Partner Advokater, at man opretter et, både fordi et testamente giver afdøde mulighed for valgfrihed, men også fordi, at det gavner de efterladte, at der allerede er taget stilling.

Et testamente giver dig mulighed for at råde frit over minimum 75 % af din efterladte formue. Valgfriheden er ikke fuldstændig, da tvangsarven udgør 25 % af den efterladte formue, såfremt man har tvangsarvinger – ægtefæller og livsarvinger (børn, børnebørn osv.). Såfremt man ikke opretter et testamente, fordeles arven efter arvelovens regler.  

Uanset om man er gift, ugift, har børn eller ikke har børn, så er der grund til at oprette et testamente.

Ugifte samlevende:

For de ugifte gælder det, at man ikke arver efter hinanden medmindre man har oprettet et testamente. Dette gælder uanset om man har børn, hus eller andet sammen. At fællesbørn arver hjælper ikke den efterladte samlevende, da det ikke sikre at samleveren kan blive i huset.

Ægtefæller:

For ægtefæller gælder, at man automatisk er arveberettigede alene ved ægteskabet. Der er derfor mange, som ikke får oprettet testamente, da de blot vil sidde i uskiftet bo ved ægtefællens død. Dog bliver dette problematisk, såfremt man mister sin ægtefælle i en ung alder, og efterfølgende finder en ny ægtefælle. I sådanne situationer vil det være nødvendigt at skiftet boet og udbetale arven til arvingerne efter den af parterne, som dør først. Dette vil ofte have stor økonomisk værdi og vil i nogle tilfælde gøre, at man er udelukket fra at indgå nyt ægteskab.

 

Børnetestamente:

Når det gælder børnene, både for ugifte og ægtefæller, er der en helt særlig problemstilling, som er vigtig at tage stilling til. Man har nemlig med et testamente muligheden for at beslutte, hvem der skal have myndigheden over børnene, såfremt begge forældre afgår ved døden, når børnene er under 18 år. Man kan yderligere sikre sine børns arv som særeje og dermed sikre, at de ved egen skilsmisse ikke skal dele arven, ligesom man kan får båndlagt arven.  

 

Dine- og mine børn:

Andre situationer kan endda opstå når man fx har dine og mine børn. Her kan det være en god ide at overveje at sikre hinanden – men også at blive enige om, hvordan arven efter begge til sidst skal fordeles mellem børnene. Hvis ikke man gør noget, så vil længstlevende måske ikke kunne blive i huset, og længstlevendes børn arver måske mest.

Kan det betale sig?

Hvad end det er 75 % eller 100 % af sin formue, som man frit kan bestemme over, er der ingen tvivl om, at man bør gøre dette – både for egen, men også for sine pårørendes, skyld.

Det hænder, at arvesager skaber splid mellem de pårørende. Dette skyldes bl.a., at de skal tage stilling til store spørgsmål - såsom fordeling af aktiver, afholdelse af begravelse osv., imens de håndterer deres sorg. Det er derfor også af hensyn til de pårørende, at man skal tage stilling.

Du kan høre mere om testamenter, når PARTNER Advokaters Birgit Thrusholm afholder gratis kursus om arv og testamente d. 11. februar 2016 19.00-21.00. Tilmelding sker på vores hjemmeside.