Det er ikke helt nemt at leve papirløst

Flere og flere par vælger at leve sammen, få børn sammen, købe hus sammen, uden at gifte sig. Desværre er lovgivning lidt forældet ift. realiteten, da den ikke beskytter ugifte samlevende, som den beskytter ægtefæller – også selvom forskellen blot er et ”ja” i kirken.

Lovgivningen regulerer ikke rettigheder for ugifte samlevende når de går fra hinanden eller dør. Selv hvis du har været sammen med din partner i 50 år, opstår der ikke et formuefællesskab.

For det papirløse samliv, er der nogle hovedområder, hvor det netop er vigtigt at tage stilling til, om man vil indordne sig på de præmisser, der gælder. De er nemlig væsentligt anderledes end reglerne for ægtefolk.

Oprettelse af testamente:

Som ugifte samlevende, er det vigtigt at huske, at man ikke arver automatiske efter hinanden. Har den afdøde børn, vil børnene arve det hele. Har afdøde ikke børn, bliver det afdødes forældre, som arver det hele eller afdødes søskende i tilfælde af, at forældrene er gået bort. Vil man derfor undgå, at arven går til afdødes familie eller kun til børnene, skal man oprette et testamente. Ved et testamente kan man bestemme, at samleveren skal arve alt(hvis der ikke er børn) eller op til 7/8 del af hvad man efterlader sig, hvis afdøde har børn.

Skilsmisse ift. ophør af samliv:

Såfremt et ægteskab ophører, sker der en bodeling – med mindre andet er bestemt ved ægtepagt. En bodeling medfører, at ægtefællernes nettoaktiver lægges sammen og divideres med to, således de hver får halvdelen af den samlede formue. Sådan forholder det sig ikke, hvis et samlivsforhold ophører.

Når et samlevende par går fra hinanden, tager hver part sine aktiver og passiver med sig. Det kan umiddelbart fremstå simpelt og uproblematisk. Dog kan det efter et langt samliv være svært at adskille de forskellige aktiver, og specielt at føre dokumentation for, hvis der er hvis. Endvidere er det også problematisk, hvis man har købt aktiver sammen – for hvem er så rette ejer?  Mange indretter sig sådan, at den ene betaler de faste eller de større udgifter, mens den anden betaler for forbruget. Dette kan give nogle økonomiske skævheder, når man går fra hinanden.

Oprettelsen af samejeoverenskomst

Ved oprettelsen af en samejeoverenskomst eller generel samlivskontrakt har man en god mulighed for at regulere, hvordan fordelingen af boets aktiver skal ske ved samlivets ophør, hvilket også vil være gældende ved den ene parts død. Dette er især relevant, hvor man i fælleskab ejer fast ejendom, eller hvor den ene part ejer fast ejendom, men ønsker at sikre den anden. Man kan i denne samejeoverenskomst aftale, hvad der præcist skal ske med den faste ejendom den dag, samlivet ophører. Man kan her aftale hvordan og på hvilke vilkår, den ene part kan købe den anden ud - også indenfor en angivet frist, og man kan endvidere aftale, at boligen af den ene part kan sættes til slag af en ejendomsmægler i de situationer, hvor der er uenighed. Så undgår man, at afklaringen omkring boligen vil trække i langdrag og man kan sikre, at begge parter vil komme ud med en vis økonomisk sikkerhed. Hvis man ikke har lavet en sådan aftale, og man ikke kan blive enige om, hvad der skal ske med huset, så er den eneste mulighed for ugifte samlevende, at få ejendommen solgt på frivillig auktion.

Problemerne som er oplistede i denne artikel er ikke udtømmende – bl.a. kunne pensionsordninger og forsikringsordninger også gennemgås – dog giver artiklen et billede af, hvordan man som ugifte samlevende bedst sikrer hinanden, sine børn og sig selv.

Hvis du er interesseret i at høre mere om din retsstilling i et papirløst samlivsforhold, afholder PARTNER Advokater gratis kursus i de netop nævnte problemstillinger. Kurset afholdes d. 10. marts kl. 19-21 på Nørregade 54 A af advokat Birgit Thrusholm.

Tilmelding sker på hjemmesiden: www.partneradvokater.dk/kurser eller på mt@partneradvokater.dk