Ny lov om ægtefællers formueforhold

En ny lov om ægtefællers formueforhold er vedtaget af Folketinget og træder i kraft den 1. januar 2018.

I foråret fremsatte Børne- og Socialminister Mai Mercado forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold, som skal erstatte den gældende retsvirkningslov. Den nye lov træder i kraft pr. 1. januar 2018. Retvirkningsloven er fra 1925, og siden da har strukturen i ægtefællers måde at indrette sig på og sproget ændret sig meget.. Der er derfor behov for en modernisering af reglerne.

 

Efter gældende lovgivning indtræder ægtefæller automatisk i formuefællesskab, når de bliver gift. Det betyder, at ved en skilsmisse skal alt hvad ægtefællerne havde før ægteskabet og har tjent eller fået indtil separations-/skilsmissebegæringen deles lige mellem dem. Det er dog kun nettoformuen og ikke de enkelte aktiver, der deles. Har man en negativ formue sker der ingen deling. En nylig undersøgelse foretaget af Danske Familieadvokater har vist, at 82 % af danske ægtepar enten ikke har kendskab til betydningen af formuefællesskab, eller har en forkert opfattelse af, hvad det er. Udgangspunktet om formuefællesskab bevares i den nye lov, dog er formuleringen ændret således den er mere forståelig – bl.a. kaldes formuefællesskab nu for delingsformue. Forhåbentlig vil denne ændring medføre, at flere ægtepar får kendskab til, hvad formuefællesskab er.

 

Selvom den nye lov ikke medfører nogle grundlæggende ændringer, er der ændringer. En markant ændring er, at ægtefællerne får meget større aftalefrihed. Efter gældende regler eksisterer der. tre særejeformer i retsvirkningsloven: 1) Skilsmissesæreje, som er et særeje, når man skilles – men ikke hvis den ene ægtefælle dør, 2) fuldstændigt særeje som er særeje både ved skilsmisse og død og 3) kombinationssæreje, som er en kombination af de to særejeformer. Disse særejeformer bevares, men der tilføjes også nye særejeformer nemlig gældssæreje, sumsæreje og sumdeling. Gældssæreje betyder, at ægtefæller kan lave aftale om at en bestemt gæld ikke skal indgå i delingsformuen .

Sumsæreje betyder, man kan bestemme, at en bestemt sum (fx 100.000 kr.) er hustruens særeje. Sumdeling betyder, man kan bestemme, at alt er fuldstændigt særeje med undtagelse af et beløb fc. 100.000 kr., som er ægtefællernes fælleseje. Det er en stor fordel, at disse særejetyper inddrages i loven, da det ikke tidligere var muligt at lave særeje på gæld og det var usikkert om det var gyldigt at lave aftaler om sumsæreje/fælleseje.. Det skaber derfor noget frihed for ægtefællerne til at indgå de aftaler, som passer bedst for deres økonomi.

Jeg er positiv over, at man har arbejdet på at gøre loven lettere at forstå, og at man har skabt en større aftalefrihed for ægtefællerne, så de kan finde en løsning, som passer godt for dem, udtaler advokat Birgit Thrusholm.