Ny afgørelse understreger strengt transportansvar

Sø- og Handelsretten har for nyligt truffet afgørelse i en dom om ansvar for transportører. Sagen omhandlede en transport mellem Danmark og Sverige, hvor der under transporten samlet blev stjålet 87 kartoner tobak.

Tobaksfirmaet anlagde herefter erstatningskrav mod transportfirmaet. Kravet blev opgjort til 1.322.846 kr.. Tabet af tobakken blev opgjort til 128.301 kr., dog blev tobaksafgifterne opgjort til 1.192.250 kr.

Transportformen som var aftalt mellem parterne var transport med presenningstrailer. Tvisten i retten var dog, hvem der havde ansvaret for valget af transportformen.

Transportøren anførte, at de havde frarådet tobaksfirmaet presenningstrailer, da det er en risikabel transportform. Grunden til, at tobaksfirmaet alligevel havde valgt presenningstrailer var, ifølge transportøren, at de ønskede den billigste transportform muligt.

Tobaksfirmaet mente modsat, at det var transportfirmaet, som havde valgt transportformen, og at de qua deres professionelle karakter, burde ifalde erstatningsansvar.

Sø- og Handelsretten gav tobaksfirmaet medhold i deres påstand, således transportfirmaet ifaldt erstatningsansvar på 1.322.846 kr. Dommen begrundes med, at tobakken først og fremmest var i transportørens varetægt, da det blev stjålet. Sø- og Handelsretten fandt ikke, at transportfirmaet havde løftet bevisbyrden for, at de havde frarådet tobaksfirmaet at anvende presenningstraileren. Såfremt transportfirmaet havde ført bevisbyrden, havde det ikke medført ansvarsfritagelse, da man efter CMR-loven kan sige fra, hvis man anser transportformen som værende uansvarlig.

Dommen illustrerer det strenge ansvar, som påhviler transportører ved bortkomst af gods. Selvom en kunde ønsker den billigst mulige transportform, er det transportørens ansvar at sige fra, hvis transportformen er uforsvarlig. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at man råder sin kunde til at vælge et alternativ.

Udover det strenge ansvar, viser dommen også, at man også inddrages afgifter i erstatningsudmålingen, hvilket er hjemlet i CMR-loven. I denne sag medførte det et betydeligt større krav for tobaksfirmaet, end hvad det stjålnes egentlig værdi var opgjort til.