Indgåelse af aftale om konsignation

En effektiv styring af sin virksomhed kan hjælpe med at mindske et tab, hvis der skulle opstå økonomiske nedsving – både hos sig selv eller hos sine aftaleparter. Det er selvsagt essentielt, at man har styr på sin likviditet og dens udvikling. For at sikre sin likviditet i tider, hvor den økonomiske situation er med mere nedtur end optur, kan det være en god ide at overveje nye muligheder – herunder konsignationsaftaler (kendes også som kreditkonsignation).

Hvad er en konsignationsaftale

 

Indgår man en aftale om kreditkonsignation betyder det, typisk, at ejendomsretten forbliver hos leverandøren (konsignanten) indtil købesummen er betalt. Varerne overlades på kundens (konsignatarens) lager med ret til videresalg for kundens regning og risiko. Købesummen for varerne betales efterhånden, som varerne anvendes af kunden. Det adskiller sig herved fra det sædvanlige ejendomsforhold, da det ikke mønter sig på, at køberen har ret til at videresælge genstanden, før købssummen er betalt.

 

Hvorfor overveje konsignationsaftaler

 

Konsignationsaftaler kan være en fordel både for leverandøren og kunden. Som leverandør af en vare, kan det være en måde at få en fod indenfor hos kunder, som ikke nødvendigvis står og mangler et nyt varelager, og som ikke vil stå med risikoen for ikke at få det afsat. Samtidig udelukker man kundens kreditorer fra at foretage retsforfølgning i varerne, efter de er overgivet. Omvendt vil det for kunderne være en mulighed overfor leverandører, som måske er bange for ikke at få dækket sit tilgodehavende, hvorfor de derfor enten ikke vil indgå aftaler, eller de stiller strengere betalingsbetingelser, end man har lyst til. Kan man i stedet indgå en konsignationsaftale, vil leverandøren ikke nødvendigvis være ligeså tilbageholdende, da denne netop bevarer ejendomsretten. Samtidig skal kunden ikke vurdere risikoen ved at investerer i et lager, som man ikke ved, om man kan få solgt.

 

Skulle begge parter være så uheldige, at kunden desværre går konkurs, vil man som leverandør altid gerne kunne udtage sine varer fra konkursboet, da ens krav ellers vil blive en del af massekravet, hvor der oftest kun er udsigt til en dividende. Man kan dog ikke komme efterfølgende, når kunden er gået konkurs, og sige, at der var aftalt konsignationsejendomsforbehold. På trods af at konsignationsaftaler ikke er reguleret af en lov, er der gennem retspraksis udledt nogle betingelser, der skal være opfyldt, før man kan håndhæve et konsignationsejendomsforbehold overfor kundens retsforfølgende kreditorer eller et konkursbo.

 

Betingelser for gyldigheden af en konsignationsaftale

 

De almindelige regler for ejendomsforbehold i erhvervsforhold skal for det første være opfyldt. Det betyder, at der skal være indgået en aftale om ejendomsforbeholdet, og denne aftale skal være indgået senest på det tidspunkt, hvor varerne overgives til køberen. Derudover skal den samlede købesum for varerne overstige 2.000 kr. og kreditkøbet må ikke være sket sammen med en aftale om kredit med et variabelt lånebeløb. Særligt relevant af disse betingelser er selvsagt aftalemomentet, da det kan være uklart, hvorvidt man har indgået en egentlig aftale om ejendomsforbehold. Det er derfor altid en god ide at sørge for, at et vilkår om ejendomsforbehold bliver fremhævet overfor kunden.

 

Dette var som nævnt de almindelige betingelser, der skal være opfyldt for at enhver form for ejendomsforbehold skal være opfyldt. Derudover gælder yderligere følgende betingelser:

 

De varer, der overgives, skal være klart adskilt fra de andre varer.  Man skal med andre ord kunne gå direkte hen og pege på sine varer uden at være det mindste i tvivl om, hvorvidt det er lige præcis de varer, man har ejendomsforbehold i. Dette bliver særligt aktuelt, hvor der er tale om standardvarer og mindre aktuelt, hvor der er tale om varer, der i sig selv er helt individualiseret. Derudover skal afregningen i forbindelse med videresalget af varerne være kontrolleret – både så betalingen kun går til leverandøren (konsignanten), og at betalingen sker i takt med at varerne sælges. Man skal samtidig have kontrol over hvor meget, der er solgt, og at de varer, som endnu ikke er solgt, er og forbliver på kundens varelager. Det vil derfor normalt være nødvendigt, at man fører særskilt konsignationsregnskab.  

 

Dertil kan det nævnes, at der for nogle grupper af varer kan gælde særlige regler, eks. tinglysning af et ejendomsforbehold i brugte biler.

Det er vigtigt at iagttage og overholde samtlige betingelser, da man ellers risikere at ejendomsforbeholdet i forbindelse med konsignationsaftalen tilsidesættes. Det er selvfølgelig muligt at aftale et konsignation uden ejendomsforbehold, men i så fald vil man som sagt ikke være beskyttet mod andre kreditorers retsforfølgning.   

 

Man skal dog som leverandør være opmærksom på, at hvis ens kunde videresælger til en af sine kunder, uden at der sker korrekt afregning, så vil denne køber, der er i god tro, bevare sin ejendomsret.

Der er derfor mange forhold og betingelser, man skal være opmærksom på i forbindelse med indgåelse af en aftale om konsignation. På trods af det, vil det for nogle være en måde at skabe mere værdi og vedligeholde eller øge aktiviteten.