”Kernefamiliens” behov for testamente

Det er en udbredt opfattelse, at den såkaldte ”kernefamilie” ikke har behov for oprettelse af testamente. Argumentet herfor er, at længstlevende ofte har ret til at sidde i uskiftet bo samt behovet kun er til stede for de familier med særbørn.

At sidde i uskiftet bo er ikke altid den bedste løsning i alle situationer. Såfremt man i en ung alder mister sin ægtefælle, vil sandsynligheden for, at man ønsker at indgå i et nyt ægteskab senere være stor. Har man i denne situation valgt at sidde i uskiftet bo, vil man være nødsaget til, at skifte med børnene, inden et nyt ægteskab indgås. I tilfælde hvor det uskiftede bo nu udgør en større formue, så kan det uden testamente være for dyrt at skulle udbetale arven efter førsteafdøde til børnene og derved blive tvunget til ikke at indgå et nyt ægteskab af økonomiske årsager.

Såfremt ægtefællerne opretter et testamente, hvori de gensidigt indsætter hinanden til at arve mest muligt, vil fællesbørnene kun skulle modtage deres tvangsarv efter førsteafdøde. Et skifte kan på denne vis gøres billigere for den længstlevende. Herudover kan ægtefællerne i testamente træffe beslutning om fordeling af arven efter længstlevende, samt længstlevende muligheder for at ændre på bestemmelserne i testamentet.

Arveloven giver flere muligheder for at bestemme over den arv, som man efterlader sig. Herunder sikre at den arv børnene arver, bliver deres særeje. Har man mindreårige børn kan man tilkendegive hvem man ønsker, skal udpeges som forældremyndighedsindehaver, såfremt begge forældre afgår ved døden inden børnene er myndige.

Arv til umyndige børn indsættes i en forvaltningsafdeling og vil blive udbetalt ved det fyldte 18. år. Forældrene kan dog beslutte, at arvebeløbet først skal udbetales på et senere tidspunkt og i denne situation alene lade renter og udbytte af den båndlagte arv komme til udbetaling i mellemperioden.

Testamentet kan endvidere indeholde beslutninger om fordeling af specifikke indbogenstande og derved sikre at arvingerne i bliver uenige.

Endeligt kan man i testamentet tilgodese andre end sin ægtefælle og børn, fx ved at indsætte et legat til en velgørende organisation.