Mulig lovliggørelse af kapitalejerlån i sigte

Et lovforslag om betinget lovliggørelse af bl.a. kapitalejerlån er for nyligt sendt til høring af Erhvervsstyrelsen, og forventes fremsat for Folketinget i oktober måned. Såfremt lovforslaget vedtages, forventes dette at træde i kraft i januar 2017.

Hvad er kapitalejerlån?
Et kapitalejerlån, også kaldet aktionærlån, er et lån fra selskabet til selskabets ejere eller ledelse. Et lån kan både omfatte en faktisk sum penge overført til eksempelvis selskabets direktør, men også sikkerhedsstillelse i form af fx kaution.

Efter gældende dansk ret er disse som udgangspunkt ulovlige. Forbuddet mod kapitalejerlån omfatter også familie og tæt knyttede til personer, som enten har en ejer- eller ledelsesrolle i selskabet.

Det har dog ikke været kapitalejere umuligt at få penge ud af deres selskaber, da dette lovligt kan ske gennem udlodning af aktieudbytte, som vedtages på generalforsamlingen. Aktieudbyttet er skattepligtigt.

Hvorfor lovliggøre kapitalejerlån?
Kapitalejerlån er lovlige i de fleste EU-lande. Dog har Danmark ikke tidligere lovliggjort det, da der er faktorer, som taler imod lovliggørelse. Heriblandt at der er større risiko for, at selskabet opnår et tab – dette skyldes fx, at det vurderes lettere, at indhente penge fra en uafhængig tredjemand, da man oftest foretager en gennemgående kreditvurdering af disse. Herudover er der nogle skattemæssige betragtninger.

Som nævnt er Danmark et af de eneste lande i EU, som ikke har lovliggjort kapitalejerlån. Regeringens fremsættelse af lovforslaget skyldes et ønske om at skabe lige konkurrencebetingelser og øget fleksibilitet for de danske selskaber.

 Hvordan skal lovliggørelsen gennemføres?
Regeringens lovforslag indeholder ikke en fuldstændig lovliggørelse af kapitalejerlån, men derimod en betinget lovliggørelse. Betingelserne imødeser de forbehold, som tidligere har medført, at kapitalejerlån ikke har været lovlige.

Lovforslaget indeholder 3 betingelser, og disse er:

-          Kapitalejerlånet skal kunne rummes i selskabets frie reserver, og det skal yder på sædvanlige markedsvilkår. Selskabets frie reserver er et beløb, som ved selskabets seneste godkendte regnskab er opført som overskud.

-          Beslutningen om at yde kapitalejerlån skal træffer på generalforsamlingen eller af et centralt ledelsesorgan, som har modtaget bemyndigelse fra generalforsamlingen.

-          Beslutningen først træffes efter, at selskabet har aflagt deres første årsrapport.

Erhvervsstyrelsen samt selskabets revisor vil kontrollere ovenstående betingelsers overholdelse. Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget i oktober 2016, og såfremt det vedtages, antages det at træde i kraft i januar 2017.

Advokat Steen Witthøffts kommentarer:
Såfremt lovforslaget vedtages vil dette betyde, at mange kapitalejere med ulovlige kapitalejerlån kan berigtige deres lån, således disse bliver lovlige. Der er fortsat mange kapitalejere med ulovlige kapitalejerlån, og det kan lovforslaget måske hjælpe med at stoppe.