Hvornår er man stillet urimeligt i pensionsmæssig henseende ved en skilsmisse?

Vi har nu haft reglerne om deling – eller mangel på samme – af pensioner ved en skilsmisse siden 1. januar 2007. Reglerne betyder at hver ægtefælle ved skilsmisse udtager sine egne pensioner hvis de er ”rimelige”, mens kun værdien af ”ekstra pensioner” skal deles.

Alle sædvanlige arbejdsmarkedspensioner er pr. definition rimelige. Det samme gælder for ordninger oprettet i henhold til overenskomst eller ved en firmaaftale, idet disse anses som værende udtryk for det pensionsopsparingsniveau, som er almindeligt accepteret inden for det pågældende uddannelses- og arbejdsområde. Overordnet set kan man sige, at værdien af pensionerne ikke skal deles, hvis de anses som rimelige i forhold til den pågældende ægtefælles økonomiske situation og forventede pensioneringstidspunkt.

Vi har således også siden 1. januar 2007 haft de to regler om henholdsvis fællesskabskompensation og rimelighedskompensation, som skulle opveje de urimelige situationer der kunne opstå som følge af ovenstående regler.

Her snart 8 år efter har vi imidlertid kun ganske få domme om kompensation.

At en ægtefælle skal betale rimelighedskompensation til den anden ægtefælle kan kun komme på tale, hvis ægteskabet har været af længere varighed (dvs. mere end 15 år), og der derudover er stor forskel i værdien af ægtefællernes pensionsrettigheder. Dette er for at sikre, at den ene ægtefælle ikke stilles urimeligt i pensionsmæssig henseende.

Men hvornår er man stillet urimeligt i pensionsmæssig henseende? Retten i Viborg har den 15. april 2014 afsagt dom om rimelighedskompensation, som kan gøre os lidt klogere.

I den konkrete sag fik en hustru efter 20 år ægteskab – og 2 børn - rimelighedskompensation på 150.000 kr. Mandens pensionsopsparing var på ca. 1 mio. kr., hvilket som 67-årig ville give ham en engangsudbetaling på ca. 860.000 kr. og årlige pensionsudbetalinger på ca. 290.000 kr. i en 10-årig periode. Hustruens pensionsindbetalinger var kun på ca. kr. 212.000, hvilket som 67-årig ville give hende en engangsudbetaling på ca. 123.000 kr. og årlige pensionsudbetalinger på ca. 19.000 kr. i en 10-årig periode. Hustruen ville i forbindelse med parternes bodeling få ca. kr. 400-500.000, når deres hus var solgt.     

Her fandt Retten i Viborg at hustruen var stillet urimeligt i pensionsmæssig henseende og tilkendte hende en rimelighedskompensation der skønsmæssigt blev fastsat til kr. 150.000.

Det gode råd

Reglerne om deling af pensioner og/eller retten til kompensation er komplicerede og bør derfor altid drøftes med en advokat i forbindelse med skilsmisse.