Det er ikke lige meget, hvilke penge som bruges til køb af hus

Lov om ægtefællers formueforhold træder i kraft d. 1. januar 2018, og ægtefæller bør særligt være opmærksom på de nye regler om erhvervelse af aktiver såsom fast ejendom og bil.

Birgit Thrusholm har tidligere skrevet om Folketingets vedtagelse af en ny lov om ægtefællers formueforhold, som træder i kraft d. 1. januar 2018. Loven erstatter retsvirkningsloven fra 1925, og loven er derfor en længeventet modernisering, da både sprog og strukturen i ægteskabet har ændret sig meget siden.

 

Når man bliver gift er udgangspunktet fortsat, at man automatisk indtræder i formuefællesskab, som nu kaldes delingsformue. Det betyder, at ved en skilsmisse skal alt hvad ægtefællerne havde før ægteskabet og har tjent eller fået indtil separations-/skilsmissebegæringen deles lige mellem dem.

 

Dette gælder dog ikke, såfremt man har oprettet en ægtepagt om særeje. Hvis et ægtepar erhverver et hus sammen, og halvdelen af denne er betalt med særejemidler, skal man være opmærksom. Efter den nyt lov bliver dette nemlig et delvist brøkdelssæreje, hvilket betyder, at huset er 50 % særeje. De resterende 50 % bliver delingsformue.

 

Typisk vil et huskøb dog kræve et lån – og her skal man være særligt opmærksom. Hvis H køber et hus til 2,4 mio. kr., H indskyder 200.000 kr. af sit særeje og de resterende 2,2 mio. lånes i banken så bliver hele huset H’s særeje. Dette gælder også, selvom gælden i huset nedbringes med penge fra H og M’s delingsformue. Det betyder, at hvis huset stiger i værdi til 5 mio. kr., er værdistigningen H’s særeje. M kan få kompensation ved deling af fællesformuen – men kun for halvdelen af det beløb, som gælden er blevet nedbragt med.  I stedet for særeje og et lån, bliver hele ejendommen den ene ægtefælles særeje – også selvom lånet afdrages med penge fra delingsformuen.

 

Disse regler gælder for alle former for erhvervelse af aktiver, som sker med dels særejemidler og dels midler fra delingsformuen – hvad end der erhverves en bil, en båd eller et hus. Brøken fastsættes forholdsmæssigt efter de midler, som er anvendt ved erhvervelsen. Har M eksempelvis betalt 90.000 kr. med sit særeje for en bil, hvor de resterende 10.000 kr. er betalt med fællesmidler, er 9/10 af bilen hans særeje.

 

Særejet har samme art, som de midler aktivet er erhvervet med. Det betyder, at såfremt hustuen har betalt de 90.000 kr. med særejemidler af arten skilsmissesæreje, er 9/10 af bilen hendes skilsmissesæreje.

 

Advokat Birgit Thrusholm råder ægtefæller til at være særligt opmærksomme på hinandens særeje ved huskøb. Da det netop er ved fast ejendom, at der kan være høje prisstigninger, og når begge ægtefæller har afdraget på gælden, kan man have en forventning om, at fortjeneste på et hussalg fordeles lige.