Deling af boet efter en skilsmisse

Når et ægtepar er blevet separeret eller skilt, er næste led i deres samlivsophævelse, at de får opgjort og fordelt deres aktiver imellem sig. Hvordan principperne er for denne opgørelse og deling fortæller advokat Louise Vigand Kryger fra PARTNER Advokater her nærmere om.

”Hvis parterne har almindeligt formuefællesskab i deres ægteskab, så skal der pr. ophørsdagen – som er den dag hvor en eller begge parterne indleverede anmodning til Statsforvaltningen om separation/skilsmisse - foretages en opgørelse af, hvilke aktiver og passiver de hver især har på dette tidspunkt, f.eks. bil, hus, realkreditlån, bankkonti, kassekredit, aktier, indbo osv. Dette kaldes en opgørelse over mandens og hustruens bodel. Værdien af aktiver og passiver opgøres imidlertid først pr. den dato aktivet udlægges til en af parterne, sælges eller ved skiftets endelige afslutning” siger advokat Louise Vigand Kryger, der har speciale i familie- og arveret. 

”Hvis både mandens og hustruens bodel er positive, dvs. hvis de har større aktiver end passiver, så skal hver part aflevere halvdelen af værdien af dennes nettoformue til den anden ægtefælle. Hvis både mandens og hustruens bodel derimod er negative, så skal de ikke dele noget som helst, men hver især udtage sine aktiver, og hæfter også tilsvarende hver især for sin gæld. Den gæld de begge har skrevet under på, hæfter de solidarisk for, dvs. de hæfter hver især for den fulde gæld over for kreditor” siger hun.  

”Værst er det, hvis den ene ægtefælles bodel er negativ, og den anden ægtefælles bodel positiv, så skal den første ikke dele, medens den anden må aflevere halvdelen af værdien af sin nettoformue til den anden ægtefælle, evt. til glæde for dennes kreditorer” siger advokaten.

”Når man derefter har konstateret, at hver part f.eks. skal have kr. 100.000 ud af bodelingen, så skal de blive enige om, hvordan disse kr. 100.000 skal udredes. Hvem skal f.eks. have bilen eller huset, og hvordan skal indboet fordeles, sådan at hver part har fået lige præcis for kr. 100.000. Den ene part kan også udtage alle eller de fleste af aktiverne og passiverne, og så betale den anden part differencen kontant” siger advokat Louise Vigand Kryger.  

”Hvis ikke ægtefæller i mindelighed og evt. sammen med advokater kan blive enige om denne opgørelse og fordeling, så må deres bodeling indbringes for Skifteretten. Reglerne for ægtefælleskifte ved Skifteretten blev ændret pr. 1. marts 2012, hvorefter det blev både nemmere og billigere at få et bodeling gennemført ved Skifteretten” slutter advokaten.